have

Spar dig selv for stress – hold sommerferie i haven

Nogle gange kan ferie være forbundet med mere stress og jag end noget som helst andet. Der er nemlig meget, der skal gå op i en højere enhed, når det kommer til ferie. Alle i familien skal for det første have fri på samme tid. Det er nemt nok for børn i folkeskolen, men er ikke altid lige så let for de voksne, som har en kortere og mindre skemalagt sommerferie. Derefter skal man vælge en destination, som alle er interesserede i, og som rummer sjove aktiviteter og oplevelser for store såvel som små. Derudover er der også det økonomiske aspekt.

For nogle er det intet problem lynhurtigt at kaste mange tusind kroner efter en ferie for hele familien. Men for andre familier, hvor pengene måske i højere grad spiller en vital rolle i hverdagen, kan det være en stor beslutning at skulle spendere så mange penge. Hvis der er udsigt til andre kommende store udgifter, for eksempel konfirmation, fødselsdag eller noget lignende, så kan idéen om at skulle bruge så meget være helt uoverskueligt. Derfor kan man i denne situation vælge en helt anden løsning.

Haven er fuld af eventyr

Hvis penge og planlægning stresser, så drop stressen og hold sommerferien i haven i stedet for. Det lyder måske umiddelbart som et slunkent alternativ til en solferie eller en storby, men faktisk kan haven meget mere end man lige tror. Med lidt fantasi og det rigtige tilbehør kan haven nemlig blive både eksotisk og spændende. Har man børn i familien vil man hurtigt opdage, at det kun er fantasien, som sætter grænser for, hvad man kan gøre i den udendørs del af hjemmet. Man kan for eksempel lege skattejagt, bygge en hule eller pleje en køkkenhave. Marianne der driver bloggen havehviskeren, er mester i at få det optimale ud af havelivet. Jeg kan klart anbefale at besøge hendes blog for mere inspiration.

Skal det være lidt mere avanceret, så kan man købe nogle produkter som kan gøre sommerferien i haven lidt sjovere. For eksempel kan et oppusteligt badebassin være en rigtig god idé til både de yngre og ældre børn samt forældrene. Her kan man nemlig køle sig ned og få illusionen om at sidde i en pool. Herudover er en hængekøje også en god idé. Her kan man ligge og dase, læse en god bog eller nyde en drink, og drømme om at man ligger under sydens bagende sol. En god grill skader heller ikke – for grillmad er helt sikkert et stort hit hos familien om sommeren.

have